Færdiguddannet Master i offentlig ledelse

Jeg var i går fredag d. 25. januar 2013 til afsluttende eksamen for at forsvare min masterafhandling. Der var stor interesse for min opgave og konklusionerne i den. masterafhandlingen kan rekvireres ved at skrive en mail til kjeldkromand@gmail.com.

Herunder følger mit abstract:

Abstract

The aim of this thesis is to investigate, on a general level, the interplay between research-based knowledge and Personal Leadership among students of Master of Public Governance (FMOL) at Southern Danish University and Aarhus University.

The thesis question is as follows:

”How can executive education be improved so that the interplay between research-based knowledge and personal leadership is optimized, quantitatively as well as qualitatively, and, more specifically, how can this project contribute to strengthening this interplay in my own practice as an executive?

The method is inspired by philosophical hermeneutics. This means that the thesis describes a process whereby the students’ pre-understandings of management and their theoretical horizons meet other pre-understandings, as well as the empirical data from the project, thus creating new knowledge and insights. In this Masters project, the students’ pre-understandings are subject to four empirical studies.

  1. Identification of forms of presentation in 256 theories from my own eight courses in the Masters Program.
  2. A study of and general reflection on eight of my exam papers from the Masters program.
  3. Five qualitative interviews with Masters who have completed the program, regarding the interplay between research-based knowledge and their personal leadership.
  4. A study of 62 exam papers from 17 different courses in the Masters Program, in order to identify different types of interplay and the way they are done.

The project’s result is documentation of my own professional and executive development in relation to my own personal leadership. This empirical finding is in itself one of the conclusions in the thesis. Additionally, it is shown that strengthening reflectiveness in executive education increases interplay between research-based knowledge and personal leadership

The thesis is concluded with reflections on the relationship between student and university, from an institutional and social psychology perspective, resulting in an innovative model of interplay, as a strategy for promoting reflective competence. Specific suggestions for improving executive education are given, as well as possible further studies based on the empirical studies from this thesis.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

14. december 2012

Jeg vil ikke skrive yderligere i min blog, før jeg har forsvaret  min opgave til januar.

Glædelig jul og godt nytår til alle!

jul

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

14. december 2012

Slutningen på projektet er så kommet i dag. Jeg har skrevet de sidste refleksioner ned over opgaven og jeg har lavet følgende afslutning på opgaven:

“Min problemformulering var følgende:

“Hvordan kan lederuddannelse kvalificeres så udvekslingen mellem forskningsba-seret viden og det personlige lederskab øges generelt både kvantitativt og kvalitativt og hvordan kan dette forhold kvalificeres specifikt for mig som leder igennem dette projekt?”

Jeg har valgt at løse denne opgave ved at gennemgå en proces, som har skabt den forventede personlige udvikling og øget mit udbytte og mulighederne for at foretage udvekslinger væsentligt. Jeg har løbende beskrevet denne udvikling i min hermeneutiske proceslog på min Blog.

På grundlag en række empiriske undersøgelser, hvor mine udviklede forforståelser har mødt praksis, er jeg fremkommet med nogle konkrete perspektiver og resultater i forhold til udvekslingsforholdet mellem den forskningsbaserede viden og det personlige leder-skab.
Afslutningsvis udfordrer jeg vha. to teorier mit overordnede perspektiv og på grundlag af denne reframing og min empiri fremkommer jeg med konkrete forslag til forbedringer i eget lederskab suppleret med en beskrivelse af, hvad der allerede er ændret i min ledel-se. Til sidst fremkommer jeg med forslag til yderligere undersøgelser, på basis af de em-piriske fund her i afhandlingen.

For at slutte der hvor jeg begyndte, så skal en hermeneutisk proces afrundes med en vurdering af omsætteligheden af den nye viden, man er kommet frem med. Jeg mener absolut ikke, der er noget kompliceret i at højne refleksionsniveauet omkring disse for-hold under masterstudiet. Jeg har i mine interviews oplevet, at reflekterede udvekslinger kan fasciliteres umiddelbart. Det er ikke komplicerede forhold. For mig at se handler det om at komme i gang og få et fælles fokus på disse forhold ved f.eks. på den ene eller anden måde at få en dual-identitet, hvor vi som erfarne ledere får et projekt sammen med erfarne forskere om at udvikle god ledelse ude i organisationerne, så masteruddannelsen ikke kun er en institution hvor der udstedes et eksamensbevis, men også er en institution der borger for reel, kvalificeret og reflekteret ledelsesudvikling.”

 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

13. december 2012

Nu nærmer projektet sig en afslutning og jeg har fået redigeret hele procesbilledet:

Filosofisk hermeneutisk projekt (6)

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

12. december 2012

Jeg har i dag arbejdet videre med ammenhænge i opgaven.
Jeg har desuden udviklet en ny innovationsmodel:

innovativ udveksling

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

11. december 2012

Jeg er i dag kommet på den tanke, at min egen udvekslingsmodel i virkeligheden er med til at fastholde synet på udvekslinger, som noget vi som studerende skal være bærende af, i og med at jeg har set på det ud fra en udvekslingssynsvinkel. Måske skal jeg i virkeligheden tænke en ny organisering, hvor der er et fælles 3. som de studerende og universitetet er fælles ansvarlige for at opbygge og vedligeholde, og som i den sidste ende er befordrende for at universitets viden kommer helt ud og virker i organisationerne. jeg har oplevet at en vejledningssamtale har elementer af det, jeg tror vi skal i retning af, når det foregår som et refleksivt samarbejde.

Jeg vil prøve at angribe det fra en rational choice institutionalistisk vinkel og beskrive universitetet som en insitution, og hvad den gør ved vores opfattelse af det at være studerende. Jeg vil perspektivere det yderligere ved at inddrage noget teori om sociale identiteter, fordi jeg heri finder muligheder for at skabe forandring af de negative sider af en dual-identiet, som lærer/studerende forholdet i virkeligheden kan være udtryk for.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

10. december 2012

2. vejledningssamtle/refleksion

Jeg skal i dag til vejledning med Michael og jeg har den der nagende fornemmelse af, at jeg ikke kan få afsluttet min opgave. På den ene side vil jeg gerne leve op til de formelle krav til en opgave og sætte to streger under i en let spiselig konklusion med nogle handlingsanvisninger, og på den anden side er der noget i mig, som holder igen. Jeg vil prøve at skabe en reflekterede samtale med min vejleder for at komme nærmere dette.

For at kunne sætte denne scene for mig selv, har jeg lavet en plan for mødet, uden at den dog skal følges stramt:

Dagsorden for møde med vejleder

1. Konteksten for samtalen:
Samtalen her er en del af opgaven og min metode.
Samtidig med at jeg søger vejledning, så er det også et metodisk trin i min proces i projektet.
Procesplanen gennemgås.

2. Hvad er der sket siden sidst:
– Arbejdet med teori
– Empiriske undersøgelser
– Mine eksamensopgaver
– Interviews
– 62 eksamensopgaver

3.Gennemgang af min forforståelse lige nu”:
Elementerne i min opgave lægges frem med/uden konklusionerne.

4. Fælles refleksion over min forforståelse

5. Vejledningsspørgsmål til vejleder:
– Dilemmaet mellem at fremlægge en procesbeskrivelse og et produkt.
– Hvordan skriver man et abstract?

6. Fælles refleksion over samtalen til sidst og hvad kan vi bruge den til?

Vi nåede ikke den fælles refleksion over samtalen, som et afsluttende punkt, men den blev en del af det under vejs.

På vej hjem i bilen lavede jeg en umiddelbar refleksion, hvor jeg bare talte løs til mikrofonen, for at få alle de tanker med, som kredsede i mit hovede efter vejledningen. Det er for mig en bevidst måde at arbejde og reflektere på, som gør at jeg bedre kan bruge det bagefter til at kigge ind på og se hvad det er udtryk for.

I det følgende har jeg ukritisk trasskriberet, hvad jeg tænkte på mens jeg kørte fra Herning til Århus. Jeg vil bruge det til min afrunding af opgaven. Jeg har transskriberet det så hurtigt, at jeg véd, der er stavefejl og slåfejl under vejs, hvilket jeg ikke vil bruge tid på at rette til, da det jo blot er en proceslog.

Refleksion på vej i bilen mellem Herning og Århus efter en refleksions- og vejledningssamtale.

“Nu har jeg skabt et refleksionsrum sammen med fem ledere i disse interviews, og der er ingen tvivl om, at det kommer til nye erkendelser. Der sker en dannelse der. Nogen ændrer faktisk blik på hele deres master og sig selv i den og nogen de laver masser af udvekslinger mens det sker. Når jeg så kigger på alle de opgaver som folk har lavet, så er de jo produceret hovedsagelig med afsæt i den universitetsmæssige del af udvekslingen. Der er ingen tvivl om at refleksionsniveauet i opgaverne er meget lavt. Og det vil sige, at der spiller vi spillets regler over i deres verden, så der skal være en meget bedre kobling imellem universitet refleksionen og det personlige lederskab for at den her dannelse sker og de her udvekslinger sker. 

Så kunne jeg måske stille det op i nogle typer ledere, som jeg har mødet.

Jeg har mødt værktøjskasselederen. Det er den leder, som siger at han har fået nogle værktøjer med, som han kan gå ud og anvende i sit lederskab

Dannelseslederen. Det er den som synes der er sket en mental forandring – nyt syn på livet en anden ydmyghed over for demokratiske processer spilleregler og politikerne.

Karrierelederen. Den der tænker mest på karrieren og som har gjort det som et trinbræt

Refleksive leder. Den som tager uddannelse for at lære mere og som godt kan lide at blive klogere på teori og har et naturligt og afslappet forhold til hvordan teorier bliver brugt i hverdagen. 

Videnskabelig leder: videnskaben som viden som sandheden – det at man kan anvende den som magtmiddel i forhold til medarbejdere og politikere. Det her siger videnskaben, så det ved jeg. Og ikke med et udviklingsfokus. 

Måske skal jeg kalde den refleksive leder for udviklingslederen, den som ser ting som processer og anvender viden ind i de processer, når det er virksomt og bringer processerne videre. 

Jeg kan mærke at der er den der generend fornemmelse af at jeg ikke kan få hold på min opgave. Jeg tænker simpelthen, at jeg har fokuseret forkert.  Jeg vil så gerne runde min opgave af. Jeg har jo egentlig fulgt min nysgerrighed. Jeg har været tro over for min metode, at horisonter har mødt nye horisonter og ny viden er opstået og nye erfaringer. Og jeg synes faktisk jeg har lukket rigtig meget op og fået rigtig meget forståelse af det her. Og også den her fornemmelse af at noget kunne gøres bedre. Og der sker det at jo mere jeg lukker op for billedet af noget der kunne gøres bedre og hvor godt det gør for mig jo mere vil jeg gerne fixe det. Og jeg vil gerne finde løsninger og jeg vil gerne finde tiltag og for at det ikke bare rasler ud har jeg brug for at finde noget teori, som kan understøtte de tiltag og det vil være godt og jeg vil få en god mavefornemmelse, hvis jeg gør det. Men så tænker jeg lige pludselig at måske fejler jeg, måske skal jeg ikke følge den der standardiserede trang fordi hvis jeg kigger på det her ud fra et dannelsesbillede, så den er erfaring jeg har gjort mig ved at være i den her metode ved at arbejde med den her metode er måske i virkeligheden det alle raller vigtigste jeg har lært og fået med. Det her handler ikke om lige at fixe det. Det handler om den refleksionskompetence jeg har fået. Den dannelse der er sket ved at jeg har gennemført det her projekt med den metode jeg har valgt. Men når det er sagt så har jeg jo også nogle forslag til at det personlige lederskab ikke skal gøres til et fag men skal gøres til et element i faget – eller et element parallelt med faget.

Og det der var særligt med den refleksion jeg kom med lige nu og den kommentar jeg lige kom med, det var jo at den kom i bilen som mange af tingene gør. Hvis jeg sådan begynder at sætte mine tanker lidt i gang så kommer det bare strålende til mig. Men jeg sætter noget i gang i mine tanker. Jeg skal tænke lidt på min opgave og pludselig dukker de gode løsninger bare op a sig selv. Det har jeg jo erfaret gang på gang. S det er jo en god måde for mig at arbejde på. Men så her lidt om de konkrete forbedring jeg tænker man kan gøre. Det er jo også at få refleksion ind i fagene. At underviserne slipper refleksionen løs. Tør stå frem og sige. Her er noget vi ikke ved så meget, og det vi ikke ved så meget om, det vil vi faktisk gerne slippe løs i lokalet sammen med jer. Vi vil måske gerne overlade de til jer. Lade jer tage ansvar for koblingen i fagene fordi vi måske ikke har den kompetence som professorer. Vi har en metodisk videnskabelig kompetence og en viden forskningsmæssig kompetence men I har erfaringen. I er dem der rent faktisk kan lave refleksionerne. Koblingen mellem teori og praksis. Det kan I hjælpe os med. 

Det jeg tænker på det er at opfattelsen af min master, så ændrede den sig jo ved at jeg lavede undersøgelsen af mine indlæringsmåder. Det at jeg lavede en refleksion over min egen læring og en refleksion over opfattelsen af min egen læring. Det gjorde at min master fik en anden betydning. Og da min masterbetydning ændrede sig, så fik jeg også pludselig nogle handlemuligheder. Den konklusion jeg også kan lave ud af de kvalitative interview det er faktisk at det er en erkendelse jeg har set hos dem jeg har interviewet. Når jeg har gennemgået interviewet så reviderede deres billede af deres egen master sig. Refleksionen var med til at ændre deres elvbillede af den master de har gennemgået. Jeg er sikker på at ved at arbejde med den refleksion som en løbende del af studiet, så vil outcome også kunne være anderledes, hvis man lagde nogle læringsperspektiver ind undersøgelser under vejs så vil grænsen mellem latente viden og aktuelle viden flyttes og måske kan udbyttet blive mere aktivt i ledelseshverdagen. 

Nu har jeg slukket for bilradioen og så ved jeg at mine tanker kommer lettere op til overfalden, end hvis jeg koncentrerer mig om musikken. Nu har jeg så fået den idé at når vi går ind på studiet så kan jeg høre på de kvalitative interviews at man gør det med reference til det job man kommer fra. Om alle har den ”hvad kan jeg bruge det til optik”, når de tilgår nye teorier og nye forskningsbaseret viden. At det er sådan at man har brug for en referenceramme til at forstå tingene ind i. det er den måde de fæstner sig p og den måde man bearbejder dem på i sin hverdag, men problemet ved det er jo at man ikke flytter sine egne grænser, men at man derimod flytter viden inden for sine egne grænser i stedet for. Jeg sidder og kommer på ideen om at man måske får flyttet sine egne grænser, hvis man kommer ud i de andres verden, så en del af det personlige lederskab skal man ud i jobshadowing ud fra en eller anden given ramme og hvor man skal definere et læringsprojekt sammen eller noget i den stil. Det tror jeg kunne være befordrende for at grænserne for ens ledelsesforståelse og vidensforståelse de bliver flyttet. 

Det kunne også være en ide at man i stedet for at skrive sine transformation ind i feltet mellem egen organisation og teori at det var et krav at ene eller flere af de eksamensopgaver eller projekter vi har på masteren – måske masterprojektet – skal skrives ind i en andens organisation. Det tror jeg vil flytte mere end når man skriver det ind i sin egen organisation. 

Så kom det til mig her i bilen hjem fra vejledningsmødet. Nogle refleksioner. Jeg skal til at samle min opgave og jeg tror, skal tegne en tegning, hvor jeg beskriver at jeg havde en sund skepsis og nysgerrighed i forhold til at finde ud af hvorfor var der den nagende fornemmelse i mig, at jeg gik rundt og synes, at jeg ikke havde lært noget i forhold til at anvende det direkte i mit personlige lederskab. Når jeg spurgte de andre om de samme spørgsmål, så mødte jeg også en sunds skepsis fra andre, og jeg blev kraftigt opfordret til at skrive den her opgave. Jeg er så gået til den både kvantitativt og kvalitativt for at udfordre min forforståelse, og det betyder at jeg med inspiration fra den filosofiske hermeneutik har gennemgået en udvikling, fået erkendelser og skabt ny viden i samarbejde med de forforståelser, jeg har mødt under vejs. Og den proces som jeg har gennemgået der, hvor jeg flere gange har været nede i U’et som nu, en er jo i sig selv udtryk for noget at det, som jeg ønsker at fremme på uddannelsen. Jeg har set det igennem mig selv og de erkendelser som jeg er kommet frem til, som jeg godt vil demonstrere efterfølgende, hvad de har betydet for min dannelse og for min ledelse og for min måde at skabe udvekslinger på fremover. Men jeg har også set, at det er refleksioner, jeg kan tænde så let som ingenting i andre medstuderende, hvis man ved, hvad man går efter rent reflektorisk. Hvis man ved det er det man vil og det er det reflektoriske rum, man vil tale ind i. Så derfor vil jeg til sidst lave en refleksion over, hvad er det for forhold der gør at det ansvar som er lagt i hænderne på de studerende, at det ikke automatisk opfyldes. Det er mit postulat, at det er en årelangt erfaring med institutionen ”skolegang” og ”universitetsgang” der gør, at læringsrefleksioner i forhold til praksis ikke får den plads som det kunne have i universitetsverdenen. Universitetet tager ikke ansvaret for det her. De ligger det over i hænderne på de studerende. Jeg spørger mig selv om pensum og struktureringen af uddannelsen er sammensat efter at få reelt gode ledere eller reelt maksimal udveksling mellem teori og praksis, eller det er at sammensætte et pensum som lever op til bekendtgørelser og faglige mål og hvor jeg spekulerer over, hvis man havde den her refleksionsbevidsthed med sig, hvordan ville uddannelsen så skulle struktureres. Hvordan ville et pensum så skulle sammensættes? Hvis vi skal være fejlfindere, så kan man jo sige – jamen universitetet er ikke klar over den magtfaktor eller institutionelle magt som de udgør i kraft af at være en uddannelsesinstitution. Det er ikke en ligeværdighed man går ind i det forhold med, og den ulighed bør man være sig bevidst som uddannelsesinstitution. Man bør se, at man ikke kan overlade ansvaret for udvekslingerne mellem de to organisationer, kan man ikke alene overlade til den studerende. Det bør også være et ansvar som tages af universitetet. Det interessante her er at det jo ikke er en speciel videnskab eller kompetence nødvendigvis men mere et rum der skal defineres, fordi det ligger som et potentiale i alle studerende er min erfaring fra mine kvalitative interviews, med den erfaringer vi har med os som ledere og på det niveau vi er på, hvor vi er i stand til at reflektere, hvis man får sat en ramme for refleksion. Så det intellektuelle niveau er til stede for at forstå hvad det vil sige at reflektere, men jeg tænker også at det at reflektere er også en kompetence eller en kvalifikation, som man ikke bare lige udøver på topniveau fra den ene dag til den anden. Det er noget som skal trænes. Det er noget, der skal fremelskes. Det er noget der skal plejes. Det er noget der skal iscenesættes og rammesættes for at det sker og for at det er noget man bliver bedre og bedre til. Så fra at sætte sig ned i en ramme for at reflektere, så kan man efterhånden få en reflekterende adfærd som leder i alle forhold. Det er faktisk en kompetence man kan træne og forfine på universitetet. 

Jeg taler ikke om at universitetet er for dårligt til det, men jeg taler om at vi kan få et større udbytte af uddannelsen. Vi kan få flere udvekslinger til at ske imellem teori og praksis. Vi kan skabe mere reel dannelse for os ledere, som går på uddannelsen og derved vil udbyttet blive større. Når jeg ser på begrebet udbyttemaksimering, så mener jeg ikke en reproduktionsevne men på en refleksionsevne og evnen til refleksivt at udvikle ledelse på grundlag af den viden og læring, man får på universitetet. Der tænker jeg der er en væsentlig forskel. Så det er jo noget med at kigge på universitetet som institution. Kigge på akkrediteringen af uddannelsen. Kigge på fagbeskrivelser. Kigge på den måde det personlige lederskab er placeret i uddannelsen. Kigge på grundlaget for det personlige lederskab, hvor kodeks for god offentlig ledelse er en absolut sandhed, som vi måler os op imod ureflekteret i øvrigt, ser jeg i de opgaver, jeg har gennemgået. Og se på hvordan det personlige lederskab ville se ud, hvis det var personlig lederskabelse og det var et parallelt forløb til alle fagene eller måske et element i alle fagene som man var enige om skulle medtænkes måske i form af en refleksionsportefolie. 

Så elementer i den her, jeg skal have fundet et godt navn til det, det her midlertidige stop, det er jo at fortælle at det her det jo er ikke en færdig afsluttet opgave. Det er en refleksionsproces som er sat i gang. Det er en kompetence som jeg har tilegnet mig igennem det her projekt, som jeg nu er bærer af. Det er vished jeg har med mig. Det er en udvikling – en personlig udvikling – en dannelse der er sket i kraft af det her projekt, som vil fortsætte. Der kan jeg jo så på flere niveauer sige, hvordan det kan bæres videre. Der er jo dels de akademiske findings som jeg har skabt. De kan undersøges nærmere og dem kan jeg gøre rede for, hvad det er for nogen og under hvilke betingelser de er skabt. Men så er der jo også nogle helt konkret praktiske implikationer, som jeg kan arbejde videre med i mit lederskab for at fremme udvekslingerne mellem teori og praksis. Så det er når vi går videre. Men ved stopkoldsen her og ved den refleksion jeg vil foretage på det her tidspunkt – ved denne midlertidige afslutning på projektet, som jo kun har det formål at tilfredsstille det institutionelle krav. Man kunne jo egentlig spørge sig selv, hvorfor egentlig, hvorfor egentlig gå til eksamen. Har jeg ikke lært nok nu og er det ikke det fornemmeste. Men der ligger jeg nu alligevel under for denne eksamen som institution og hvad den betyder i forhold til job og prostige og de andre ting som de interviewede fremhæver.

Jeg kan også sige at jeg også har fundet ud af at eksamenssituationen i sig selv skaber ikke udvekslingerne i optimal grad. Det kan man se i de eksamensopgaver, som ikke er særligt refleksive.  De er begrundede men ikke reflekterede. Så der er også grundlag for at kigge på eksamen som en institution i forhold til udvekslingerne mellem teori og praksis.

Jeg tænker at man som universitet skal slippe refleksionen fri og skabe et rum hvor de studerende får mulighed for at anvende det og bruge det. De vil nok sige at det er lidt langhåret ligesom nogen siger om Teori U og om Fredens, men det er jo også fordi vi længe er opdraget til at vi kommer for at få viden, og den kan vi så gå ud og sige vi har, men der ligger jo også en ledelsesforståelse bag det, når jeg siger at udvekslingerne mellem forskningsbaseret viden og det personlige lederskab det er noget der skal udvikles på løbende. Og det er noget der kun udvikles hvis det sker som en refleksiv proces og i første omgang så er det refleksion over ens læring. Ens måde at tilegne sig og anvende viden på og hvad det betyder for den måde vi går ud i praksis på, hvis vi vil have det til at få en større del af praksis. Hvad kan det så komme til at betyde og hvad kan der komme til at ske? De grundlæggende spørgsmål til udvekslingerne – hvordan kan vi blive mere bevidste om det. Hvad er det for en type udvekslinger jeg har præference for at gøre – er det altid det bedste for mig – eller kunne der være andre måder? Hvordan er jeg dannet af den uddannelse jeg har fået, af den organisation jeg er leder i? Er jeg et produkt af tidligere læringsinstitutioner og de arbejdspladser jeg har været på, eller er jeg et produkt af de reflekterede beslutninger jeg har gjort mig under vejs. En af de interviewede fortale mig at han ikke forstod de teorier, som ikke var i forlængelse af de studiemetoder og menneskesyn, som hans egen grunduddannelse benyttede sig af. Det er da tankevækkende. 

En anden ting jeg gerne vil sige omkring studiet er, at der ikke er noget sted hvor der sker en konstituering af studiet over for den studerende i forhold til de forhold jeg taler om i spændingsfeltet mellem teori og praksis. Der er altså ikke noget sted, hvor nogen stiller sig op på skamlen og strategisk eller læringsmæssigt kommunikerer, hvad det her studium er og hvad det kan bruges til og sætter det ind i en kontekst og fortæller noget om den udvikling man skal gennemgå som studerende. Det vil sige at man dumper ind på et tilfældigt hold og må selv prøve, fordi der ligger arbejdet også hos den studerende og selv konstituere hvad det vil sige at gå på et universitet. For nogen af os er det første gang vi gør det. Hvad det vil det sige at blive undervist på et akademisk niveau. Og det der jo sker, det er jo at sociale mekanismer de træder i karakter og den mekanisme der træder i kraft er at man forsøger at tilpasse sig det, som andre gør og der downloader vi jo tidligere forforståelser af undervisningssituationer. Det første man gør når man sætter sig ned, det er jo ikke at have en kritisk tilgang til undervisningen, men det er at se sig omkring og observere hvad man er havnet i at gøre som man plejer at gøre i denne situation afstemt i forhold til rummet. Vi finder jo også de roller i undervisningssituation, som man traditionelt finder i en undervisningssituation. Der er den studerende, og det blev også nævnt i et af mine interviews, som hel tiden skal sige noget. Der er dem som aldrig siger noget. Der er dem som stiller de kvalificerede spørgsmål ind til pensum, fordi man har læst pensum møjsommeligt og der er dem som har nogle overordnede diskussioner de gerne vil sætte i gang i forhold til pensum og på mange måder så ligner det en downloadning af en traditionel undervisningssituation som formodentlig ikke adskiller sig fra andre kurser og andre undervisningssituationer, man er i. men tilbage til den der konstitueringssituation, så er det op til den enkelte studerende og det vil sige og dvs. at det er tilfældigt hvilken underviser man dumper ind til og derfor et forskelligt billede man danner sig af hvad det vil sige, fordi der ikke på noget tidspunkt er nogen udefra som har sat en refleksiv ramme om det at være masterstuderende. Det at få udvekslinger til at ske mellem praksis og teori. Det er ikke italesat på uddannelsen og det er derfor en anden konstituering der vinder. Det er nemlig den traditionelle opfattelse af en uddannelse der downloades og tager over.

Nu ved jeg også hvad det er der nager mig og irriterer mig ved at jeg skal have afsluttet den her og ikke kan få det gjort. Det er det dilemma jeg hele tiden står i imellem at følge de der er god kodeks for det og det at bryde ud og lave noget der giver mening i forhold til mig selv og mit lederskab. Hvad er den optimale udveksling for mig imellem det forskningsbaserede og så mit personlige lederskab? Og nu kan jeg ås pludselig også se at den metodekritik som jeg bare var nødt til at udøve og frigøre mig fra det var jo i virkeligheden udtryk for at jeg følte mig snæret og bundet af den institutionalisering som ligger i universitetet fordi man producerer opgaver og reproducerer viden ud fra universitetets normer for hvordan det gøres og det var jo det kan jeg se klart og tydeligt jeg startede med at frigøre mig fra i mit metodeafsnit. Det betyder at jeg lader mig inspirere af det, Jeg vil ikke være en ureflekteret bruger af en metode.”

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer